Massage

Fysioterapi omfatter ofte den ene eller anden type massage, som en af sine mange behandlingsformer til at nå et bestemt mål. Det kan være punktfriktioner i et triggerpunkt, myofasciel release eller tværmassage hvor der er spændinger eller bevægeindskrænkninger, eller æltninger og effleurage hvor der er behov for øget blodtilførsel eller smertelindring. 

Somme tider har man dog blot nogle spændinger grundet en stresset periode på arbejdet, eller behov for berøring i det hele taget, og så er det rart at kunne bestille en tid til massage, uden at skulle en fuld samtale og undersøgelse igennem først. 

Nogle gange kan man selv mærke at man trænger, og andre gange er det en der står dig nær, som du tænker kunne have brug for det – så kigger du bare ind forbi efter et gavekort til vedkommende. Det er noget nær det sikreste gave-valg når man er i vildrede, for hvem kan ikke finde et område, af ryggen, nakken, fødderne eller noget helt tredje, som ville være dejligt at få masseret professionelt i 25 eller 50 minutter? 

Hvilken type massage du har behov for og hvilke regioner af kroppen, snakker vi om når vi ses og intensiteten af behandlingen, samt om der skal være ro, musik eller snak, aftales og justeres undervejs.

Har du en skavank, der kræver mere omfattende behandling, vil jeg selvfølgelig råde dig til at booke en tid til fysioterapi, men ved mindre skavanker kan jeg med min faglighed i ryggen versus en almindelig massør, selvfølgelig også give råd og vejledning imens jeg masserer.